|
Når uheldet er ude, og man er kommet galt af sted, f.eks. er blevet påkørt i forbindelse med et trafikuheld, ved en faldskade eller en arbejdsskade, bør man overveje at søge rådgivning hos advokat snarest muligt. Den indledende fase kan have vital betydning for det videre forløb for en efterfølgende erstatningssag for betaling af godtgørelse og erstatning.
Ved en ændring i erstatningsansvarsloven for ca. syv år siden var det hensigten, at en skadelidt skulle modtage en erstatning, der kompenserer samtlige helbredsmæssige gener for skadelidte. Dermed opstod der en væsentlig forhøjelse af den godtgørelse og erstatning, som en skadelidt kunne få betalt af skadevolder eller skadevolders forsikringsselskab.
Gennem de seneste år har flere skadevoldere og forsikringsselskaber ændret holdning på flere centrale punkter omkring sagsbehandlingen af en sag, hvor en skadelidt kræver godtgørelse og erstatning. Begge fremsætter i stigende grad den påstand, at der ikke er ført bevis for indtræden af et ansvar for skadevolder, eller at der ikke er sammenhænge mellem ulykken og de helbredsmæssige gener.
Som advokat med speciale i erstatningssager har jeg oplevet flere tilfælde, som giver anledning til bekymring for udviklingen for de skadelidte. Særligt i de seneste år har dette taget til.
Når en skadelidt har været udsat for en faldskade eller en arbejdsskade, er det ofte sådan, at en skadelidt ikke lige med det samme tager kontakt til skadevolder omkring et ansvar for indtræden af uheldet. Den skadelidte vil som regel søge læge eller anden behandler for en helbredelse.
Den skadelidte har ikke som det første i tankerne, at denne skal sikre sig indsamling af oplysninger om uheldet. Oplysningerne kan være af enhver art, såsom registrering af forholdene på stedet og omgivelserne, hvor uheldet skete. Det kan dog også være, hvem der kan bekræfte uheldets indtræden.
Ikke sikker på en ordentlig behandling selvom skadevolder er en større organisation
Særligt et tilfælde fra praksis, som giver anledning til eftertanke, skal nævnes i denne sammenhæng. En person, der er ansat som medhjælper på et plejehjem, er udsat for uheld, da en beboer griber fat i den ansatte som følge af beboerens manglende balance. Skadelidte søger ikke umiddelbart læge, men forsøger at bevare jobbet og modtager enkelte behandlinger hos fysioterapeut m.v. Skadelidte har ikke fokus på, at der bør indhentes oplysninger om indtræden af uheldet, da uheldet er anmeldt som en arbejdsskade.
Efter ca. tre år søger skadelidte rådgivning hos advokat omkring arbejdsskaden. Under denne rådgivning bliver skadelidte gjort bekendt med, hvordan og hvilke erstatningskrav, der kan fremsættes overfor en arbejdsgiver.
Arbejdsgiveren vælger ikke at reagere på advokatens henvendelser om et ansvar og yderligere erstatning for skadelidte. Dette står på i mere end 1 ˝ år, og arbejdsgiveren vælger først at reagere efter, at der er udtaget stævning mod arbejdsgiveren. Det gøres nu gældende, at uheldet ikke er indtrådt, som det er beskrevet af skadelidte. Spørgsmålet er nu i hvilket omfang, at skadelidte skal føre bevis for omstændighederne omkring indtræden af uheldet ca. fem år efter.
Arbejdsgiveren udviser efter min opfattelse mangel på respekt for den skadelidte, som efter uheldet har fået flere helbredsmæssige gener, som gør hverdagen mere besværlig og har medført en nedsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsgiveren forsøger mere eller mindre bevidst ved at undlade at reagere på henvendelserne at få skadelidte til at opgive yderligere erstatning.
Mange vil sikkert tænke, at dette vil en skadevolder, der har en større organisation bag sig, ikke gøre, men der skal man ikke tage fejl. Arbejdsgiveren i denne sag er en større fynsk kommune.
Det skal i øvrigt nævnes, at efter udtalelsen af stævning mod kommunen, er der anført undskyldninger fra kommunen, men dette hjælper ikke skadelidte yderligere.
Dette viser klart, at skadelidte bør søge rådgivning hos advokat tidligt i forløbet efter indtræden af et uheld.
Sammenhæng mellem uheld og de helbredsmæssige gener
En anden tendens ses ved trafikuheld – særligt piskesmæld, hvor skadevolders forsikringsselskab i stigende grad afviser at yde erstatning med begrundelsen, at der ikke er sammenhæng mellem uheldet og de helbredsmæssige gener.
I et konkret tilfælde kontakter skadelidte efter få dage egen læge og får tid til en konsultation hos lægen ca. 6-7 dage efter uheldet. Skadevolders forsikringsselskab har anført, at der ikke er sammenhæng mellem de helbredsmæssige gener, som er beskrevet af lægen ved konsultationen og uheldet. Dette fastholder forsikringsselskabet selv efter, at sagen har været forelagt Arbejdsskadestyrelsen for en udtalelse om det varige mén.
Dette forsikringsselskab vil ikke udbetale beløb i godtgørelse for varigt mén og vil ikke lade sagen vurdere af Arbejdsskadestyrelsen for tab af erhvervsevne, selv om skadelidte nu er i fleksjob. Det skal i den forbindelse nævnes, at skadelidtes ulykkesforsikring har fastsat det varige mén til 12 % og har udbetalt forsikringsbeløbet herfor.
Denne udvikling viser tydeligt, at skadelidte for fremtiden bør søge rådgivning hos advokat straks efter et uheld. Det giver mulighed for at søge hurtig rådgivning om, hvad der bør foretages for at sikre sig dokumentation for de helbredsmæssige gener, som indtræder som følge af uheldet. Såfremt udviklingen fortsætter, er der en betydelig risiko for, at for visse områder inden for erstatningsretten, er det nødvendigt, at skadelidte straks bruger advokat alene for at sikre skadelidte et tilstrækkeligt dokumentationsmateriale. Dette er for ikke at få afvist efterfølgende rimelig erstatningskrav, når det bliver klart for skadelidte, at de helbredsmæssige gener ikke er forbigående men af vedvarende karakter.
Af advokat Mads Ulrikkeholm, Partner Advokater
Print
|
